Søndag Aften
In Association with Amazon.com

FRITEKSTSØGNING
Søg blandt over 500 artikler


Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter


December 2012


Byen uden åben scene


Trods politisk tilslutning til en åben scene for frie teatergrupper i København har det lange udsigter. Teatermiljøer har ikke mere kredit hos politikerne.

Fraværet af en åben scene til frie teatergrupper i København er af mange omtalt som det største teaterpolitiske problem i disse år (se Søndag Aften arkiv). Især organisationerne Scenekunstnere uden scene, Uafhængige Scenekunstnere og Teatrenes Interesseorganisation er engagerede i spørgsmålet.

Mange troede, at man nærmede sig en løsning, da den teaterpolitiske aftale mellem et stort flertal i folketinget i 2011 både afsatte penge og besluttede at iværksatte et konkret arbejde med at etablere en åben scene (se Søndag Aften arkiv).

Men det blev tilsyneladende ved håbet. Københavns Teater blev over nogle omgange bedt om at komme med bud på løsninger. Disse forslag, som gik ud over eksisterende teatre, bl.a. Republique og Nørrebros Teater, mødte stærk kritik især fra de teatre, det ville ramme, men også fra bredere teatermiljøer.

Ingen barmhjertighed

Folketingets partier ønsker ikke at etablere en åben scene-løsning, som mødes med kritik fra dele af teatermiljøerne. Teatrene er hermed kommet i den situation, man har prøvet så tit: man kommer ikke videre, fordi man ikke evner at finde fælles løsninger.

Københavns Teater afsætter fra indeværende sæson 2,7 mio. kr. årligt til åben scene foruden en mindre administrativ besparelse, som akkumuleres til 0,9 mio. kr. i løbet af nogle år. I alt er der således 3,6 mio. kr. som økonomisk grundlag for den åbne scene.

Da der ikke kan findes nogen løsning, som involverer Københavns Teater, fungerer Københavns Teater i realiteten blot som bank for pengene til den åbne scene.

Initiativet er lagt i hænderne på de organisationer, som oprindeligt kom med udspillet til en åben scene - og startede med et årsbudget på 8 mio. kr. De leder nu efter egnede bygninger forskellige steder i København. I håb om at finde bygninger, som lever op til krav om størrelse, fleksibilitet - og årsbudget på 3,6 mio. kr.

Der synes ikke at være nogen som helst politisk vilje til at øge bevillingen. Den chance er forspildt. Selv om finanslovsforhandlingerne for 2013 gav en merbevilling til kulturområdet, var åben scene ikke under overvejelse.

Søndag Aften 12/2012       Del

Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som kilde.

[Næste artikel]

 




Samlet oversigt over Søndag Aftens CulturCronikker 1997-2012






 




arkitektur & design | biblioteker | film | internet | kunst | litteratur | musik | teater & dans

colofon | | links | søg | debat | gæstebog | nyhedsbrev | @ -mail til redaktionen

© 1997-2012 Søndag Aften.. All rights reserved.